KUNSTNYT
Ministeriernes Kunstforening
https://mkunst.dk/
Nr. 7 – Dec. 2022
Glædelig jul og godt nytår!
Vi glæder os til at se jer igen til spændende arrangementer i
det nye år!
Vi indleder med en kort oversigt over forårs-arrangementerne
Januar: Omvisning på det nye Københavns Museum
Februar: Foredrag: ”Hvad skal vi med kunsten?”
April: Generalforsamling med efterfølgende udlodning samt foto af årets hvervegevinst
Maj: Omvisning i aktuel særudstilling, Halmstadgruppen, på Øregaard Museum
Mere om arrangementerne nedenfor!
Sæt X i kalenderen eller tilmeld dig allerede nu!
Omvisning på det nye Københavns Museum
Torsdag, den 12. januar, kl. 16.30
Mød venligst op 15 min. før
Mødested:
Stormgade 20
1555 København V
Fra Overformynderi til moderne museum
Vores private omvisning tager os med ”bag kulisserne” og giver et indblik i det arbejde, der er gået forud for udstillingerne: bl.a. udgravninger, forskning og udvælgelse af genstande.
Hør om den smukke fredede bygning fra 1894 og dens historie som Overformynderi og senere som hjemsted for Børneværnet og Boliganvisningen.
Få indblik i nogle af de mange valg og ikke mindst fravalg, som har fundet sted
Rundvisningen tager 1 time. Museet har åbent til kl. 21, så der er god tid til at gå rundt selv bagefter.
Om museet:
Københavns Museum fortæller historien om Danmarks hovedstad i medrivende udstillinger. Museet ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst omkring hovedstaden og dens historie.
Et besøg på Københavns Museum er som en vandring gennem byen og historien fra de første spor af mennesker frem til i dag. Udstillingen er bygget op over 14 nedslag i byen; kendte pladser og markante bygninger med betydning for byens historie.
Antal: max 25 personer- Gæster er velkomne
Pris: 135 kr. for medlemmer, 150 kr. for gæster. (Prisen er inkl. entrebillet, som gælder i 48 timer, også til Thorvaldsen og Nikolaj kunsthal)
Tilmelding og betaling, når du har MobilePay
Så skal tilmelding og betaling ske i et ”hug” på MobilePay: 1852CD
I kommentarfeltet skrives: ”Kbh museum” + eget navn og antal deltagere.
Tilmelding og betaling, når du ikke har MobilePay
- Først skal du tilmelde dig ved at sende en mail til Annette Stefani mærket: ”Kbh museum” samt oplyse dit eget navn og antal deltagere.
- Derefter skal du indbetale på foreningens bankkonto, nr. 3001- 4001531107. I kommentarfeltet skriver du: ”Kbh museum” + eget navn og antal deltagere.
Tilmeldings- og betalingsfrist: 5. januar
PS: Man er først tilmeldt, når betaling har fundet sted. Tilmelding er bindende!
”Hvad skal vi med kunsten?”
Et foredrag af Tom Jørgensen
Redaktør ved Kunstavisen
Tirsdag, den 28. februar, kl. 17-21
Kom gerne 15 min. før
Mødested:
Grønnegårdsvej 7
1870 Frederiksberg C
Se kort:
https://kort.degulesider.dk/m/03QIo
Tom Jørgensen er både kunstanmelder ved Jyllands Posten og redaktør ved Kunstavisen.
Desuden har han udgivet bogen ”101 kunstnere”. Bogens grundidé: ”At vise mangfoldigheden i det danske kunstliv, uanset alder, køn, uddannelse og geografisk placering.”
Samme grundidé i øvrigt som ligger bag Kunstavisen, som med sine anmeldelser af kunstudstillinger ikke kun på storbyernes gallerier, men også ude i de mindre kendte gallerier spredt ud over det ganske land, er med til at give kunstnere og kunstinteresserede et billede af det levende og engagerede kunstliv, som findes overalt i Danmark.
Mere om Kunstavisen hér: Kunstavisen – Magasinet om Dansk Kunst & Kunstnere
Tom Jørgen er også en dreven foredragsholder. Så glæd jer til et spændende foredrag med ”bid” i.
Foredraget er kommet i stand på initiativ af Københavns Universitets Kunstforening, ZooM, som også er arrangør af arrangementet.
PS: Info om deltagerantal og – pris, tilmelding og betaling mm. følger senere
Generalforsamling
2023
med efterfølgende lodtrækning
mandag, den 17. april, kl. 16.30
i
Kantinen, Slotsholmsgade 12
1216 København K
Sæt allerede nu X i kalenderen
Årets hvervegevinst
2023
Hvis du ikke bliver den heldige vinder af hvervegevinsten, kan du – som en alternativ gevinst – deltage gratis i et af årets arrangementer, dvs. i ét af årets arrangementer, som afholdes indtil den efterfølgende generalforsamling.
Omvisning i den aktuelle særudstilling
Halmstadgruppen
Øregård Museum
søndag, den 14. maj, kl. 13 -14
Mødested:
Museets hovedindgang
Ørehøj Allé 2
2900 Hellerup
Se kort: https://kort.degulesider.dk/m/fR6pr
Den svenske kunstnerkreds Halmstadgruppen blev dannet i 1929 af seks kunstnere, alle med samme vision: At udforske og etablere den moderne kunst i Sverige. Gennem 5 årtier giver de et unikt indblik i et visionært tankeunivers med en altdominerende præmis om at følge sine ambitioner og drømme.
Vi vises rundt af en meget kompetent kunsthistoriker. Så I kan godt glæde jer til en meget oplysende og spændende omvisning.
Omvisningen varer en time. Museet har åbent til kl. 16, så der vil være god tid til selv at gå rundt bagefter.
Kort om Øregaard Museum
Øregaard Museum
Øregaard Museum, som ligger i den smukke Øregaardpark, er et kunstmuseum, som viser skiftende særudstillinger af dansk og international kunst.
Museet har også sin egen samling. Samlingen rummer 200 års dansk kunst fra 1750-1950.
Huset er oprindelig opført i 1806-8 til storkøbmand og skibsreder Johannes Søbøtker (1777-1854) og hans familie. Andre private ejere fulgte efter, indtil ejendommen blev omdannet til museum i 1921.
Mulighed for efterfølgende hygge på Øregaard Café
Efter omvisningen er der mulighed for hyggeligt samvær på Øregaard Café, hvor vi – hvis vejret tillader det – kan sidde udenfor og nyde den dejlige park, som da vil stå i fuldt flor, ligesom de mange, store rhododendron- buske vil stråle i sin fulde farvepragt.
Øregaard Café
Antal: max 25 personer – Gæster er velkomne
Pris: 100 kr. for medlemmer, 125 kr. for gæster.
Tilmelding og betaling, når du har MobilePay
Så skal tilmelding og betaling ske i et ”hug” på MobilePay: 2172PR
I kommentarfeltet skrives: ”Ø” + eget navn og antal deltagere.
Tilmelding og betaling, når du ikke har MobilePay
- Først skal du tilmelde dig ved at sende en mail til Maien Kruuse, mærket:
”Ø” samt oplyse dit eget navn og antal deltagere. - Derefter skal du indbetale på foreningens bankkonto, nr. 3001- 4001531107. I kommentarfeltet skriver du: ”Ø” + eget navn og antal deltagere.
Tilmeldings- og betalingsfrist: 1. maj
PS: Man er først tilmeldt, når betaling har fundet sted. Tilmelding er bindende.
På gensyn i det nye år!