Botanisk Have 2014

GUIDET TUR – BOTANISK HAVE
Onsdag den 21. maj kl. 16.30
Mødested: Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2B
1353 København K
Turen varer ca. 1 ½ time

botanisk have

Botanisk Have ligger i hjertet af København. Haven er et levende museum og rummer Danmarks største samling af levende planter og den eneste genbank for vilde planter. Havens vigtigste opgave er at opretholde en righoldig og levende plantesamling til brug for forskning, undervisning og formidling. Botanisk Have huser et af verdens største herbarier, dvs. pressede og præserverede planter og svampe fra hele kloden.

Vores guide vil være Martin Aarseth-Hansen, der er væksthusgartner og biolog i Botanisk have. Martin vil fortælle om Botanisk haves historie, bygningerne, projekter og forskning. Vi vil også komme ud på friland. Har I problemer med orkideer, stauder eller andet – er det bare med at spørge løs.

Palmehuset og det runde Victoria-drivhus i Botanisk Have gennemgår i disse år et restaureringsarbejde med henblik på at vedligeholde og bevare de smukke, fredede væksthuse fra 1800-tallet.

Nu er turen kommet til Palmehusets midterste del (hus 3). Denne del er derfor normalt ikke tilgængelig for publikum – men Martin vil alligevel vise os rundt i disse pragtfulde bygninger. Vi skal dog være opmærksomme på, at vi skal gå i gåsegang, og at der vil være stilladser.

Antal: 20 gæster er velkomne. Det er først til mølle princippet.
Pris: 40 kr. for medlemmer, 60 kr. for gæster
Tilmelding til: minstkunst@gmail.com eller skriftligt til Maien Kruuse, Rude Vang 27 A, 2840 Holte
Betaling (ved tilmelding): Ministeriernes Kunstforening, konto nr. 3001- 4001531107
Tilmeldings- og betalingsfrist: Onsdag den 15. maj kl. 12